Kardiologer anbefaler ikke saunabrug for alle; dog mener mange kardiologer, at konsekvent saunabrug for nogle mennesker kan reducere deres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og for visse personer kan det være en sikkerhedsrisiko. Derfor er det vigtigt at bemærke, at kardiologer kan have forskellige meninger om saunabrug og de virkninger saunabadning kan have på en persons helbred eller kardiovaskulære system, afhængigt af deres baggrund og erfaring. For at forstå, hvorfor der er forskelle i mening blandt kardiologer om saunabrug og de fordele, det kan give for hjertesundheden, er det vigtigt først at forstå, hvordan saunaer virker på det kardiovaskulære system. Den ekstreme varme, der typisk findes i saunaer (lufttemperaturer mellem 80 grader og 100 grader (176 grader F og 212 grader F)) hæver hudtemperaturen meget hurtigt, hvilket udløser kroppens reaktion på vasodilatation (udvidelse af blodkar) og får hjertefrekvensen til at stige fra en normal hvilepuls på 60-70 slag/min til ca. 120 slag/min. Denne fysiologiske respons afspejler en lav til moderat mængde fysisk aktivitet; saunabrug kan således hjælpe med at forbedre blodcirkulationen og mindske stivheden af arterievæggene.
Kuopios iskæmiske hjertesygdomsrisikofaktorundersøgelse i Finland og andre langtidsstudier har vist, at hyppig saunabadning, fire til syv gange om ugen, signifikant reducerer risikoen for pludselig hjertedød, dødelig koronar hjertesygdom og alle-forårsager dødelighed. Kuopio-undersøgelsen viste, at for mænd, der badede i sauna fire til syv gange om ugen, var risikoen for pludselig hjertedød 63 % mindre end dem, der kun badede en gang om ugen. Ikke desto mindre, fordi disse undersøgelser er observationelle i naturen (dvs. de viser kun sammenhæng, snarere end sikker årsagssammenhæng), udviser kardiologer forsigtighed med at drage konklusioner om, hvordan saunabadning bidrager til sundheden. De fleste af deltagerne var ellers raske, og enhver positiv effekt, der tilskrives saunabrug, kan skyldes sunde livsstilsvalg, som er truffet af almindelige saunabrugere.
Sauna bruges til:
Personer med stabile kardiovaskulære tilstande
Kardiologer har generelt haft en positiv holdning til at anbefale saunabrug til patienter med stabile kardiovaskulære tilstande, især til patienter, der supplerer deres træningsprogram med saunabrug eller til dem, der søger at håndtere mild hypertension. Patienter, der har vel-kontrolleret højt blodtryk, oplever den varme-inducerede vasodilatation, der opstår i saunaen, og som et resultat oplever de en midlertidig blodtrykssænkning efter en saunasession. Der er beviser for, at regelmæssig saunabadning kan have gavnlige virkninger på endotelets funktion, den indre foring af blodkar og på at reducere oxidativt stress, som begge er afgørende for at forhindre udviklingen af åreforkalkning.
Patienter med stabilt kronisk hjertesvigt, som modtager tæt medicinsk overvågning, kan drage fordel af at deltage i overvågede saunasessioner. American Journal of Cardiology publicerede resultater fra forskning, der indikerer, at saunaterapi ("Waon-terapi" i Japan; gentagen brug over tid) har vist sig at forbedre hjertefunktionen, mindske lungetilstopning og øge livskvaliteten for dem, der lider af hjertesvigt. American College of Cardiologists udtaler dog, at sauna kun bruges efter medicinsk anbefaling – med streng overvågning og kontrol over temperatur (normalt maksimalt 60 Celsius) og tidsgrænser (nogle gange op til 15 minutter) – som et supplement til, ikke som en erstatning for, medicin/andre standardbehandlingsmetoder for hjertesvigt-.
American College of Cardiologists giver eksempler på, hvornår man skal undgå saunabrug på grund af sikkerhedsproblemer. Det mest alvorlige eksempel er hos patienter med ustabil koronararteriesygdom (f.eks. personer, der lige har oplevet et myokardieinfarkt, eller hvis angina ikke er blevet kontrolleret). Den hurtige stigning i hjertefrekvenser og arbejdsbelastninger forbundet med brug af varme kan forårsage enten iskæmi eller arytmier, og dette kan forekomme hurtigt hos patienter, som allerede har en betydelig mængde af vaskulær okklusiv sygdom eller svækket hjertemuskel.
Patienter, der kan have fremskreden aortastenose (aortaklapstenoser) eller hjertesvigt (nedsat ejektionsfraktion), bør også undgå saunaer. Varmen øger omfanget af vasodilatation af de kar, der leverer blod til hjernen og hjertet (hypotension); hvilket fører til tab af bevidsthed, anfald og/eller hjertestop. Der er en øget risiko for sauna-relaterede sundhedsproblemer på grund af dehydrering, lave elektrolytniveauer eller brug af medicin, der kan nedsætte kroppens evne til at kontrollere temperaturen og kompensere for væsketab, såsom beta-blokkere og diuretika. Kombination af alkoholbrug med saunaer kan også svække beslutningstagningen-og føre til dehydrering og efterfølgende hjertearytmier.
Generelle anbefalinger fra kardiologer
Selvom det er klart, at beviser tyder på et behov for forsigtighed, har de fleste kardiologer taget en mellemvej, når de vurderer saunabrug. For eksempel, mens de fleste raske voksne (dem uden kendte hjerteproblemer) sikkert burde være i stand til at bruge en sauna, anbefaler kardiologer et par retningslinjer:
Begræns saunasessioner til 15-20 minutter. Moderate saunatemperaturer (80-90 grader C) bør anvendes. Fugt altid før og efter saunabrug. Undgå brug af sauna umiddelbart efter at have spist tunge måltider eller motioneret kraftigt. Lyt til din krops advarselssignaler: Hvis du oplever svimmelhed, trykken i brystet eller hjertebanken, mens du er i saunaen, så kom ud med det samme og køl langsomt ned.
Ved vurdering af sikkerheden ved saunabrug blandt patienter, der er blevet diagnosticeret med hjertesygdom, tilrådes det, at alle kardiologer rådfører sig med patientens læge for at sikre sikkerheden ved saunabrug. For patienter med hjertesygdom, anbefaler kardiologer generelt, at patienter lader deres hjertefrekvens stabilisere og overvåger symptomerne, efterhånden som de går videre til en saunarutine. Nogle kardiologer inkluderer potentielt saunabrug i hjerterehabiliteringsprogrammer for at give varmeterapi, men altid under vejledning af en læge. American Heart Association har ikke udstedt nogen formelle anbefalinger mod brug af saunaer, men de fleste eksperter fra American Heart Association er enige om, at moderat brug af saunaer sandsynligvis ikke vil udgøre nogen alvorlig sundhedsrisiko for lav-risikopopulationer.
Sammenfatning og betinget anbefaling
For at opsummere, selvom kardiologer ikke anbefaler saunabrug som den eneste metode til at styre kardiovaskulær sundhed, erkender kardiologer, at saunabrug kan være gavnligt for mange patienter, hvis deres brug udføres korrekt. De fleste undersøgelser viser, at den bedste fordel ved saunaterapi er den langsigtede-reduktion af risikoen for hjertekarsygdomme, især hos raske individer, mens der skal udvises forsigtighed med ustabil eller fremskreden hjertesygdom. Inden enhver form for saunabrug påbegyndes, anbefaler alle kardiologer, at potentielle patienter først diskuterer saunabrug med deres læge, da lægen kan vurdere patientens risikofaktorer, nuværende medicinbehandling og generelle hjertesundhed. Selvom saunaer kan give et varmt og afslappende miljø for mange individer, kan saunaterapi ikke erstatte etablerede medicinske terapier, en vel-afbalanceret kost, motion og rutinebesøg hos en læge. For massebefolkningen er svaret "ja-hvis personen er forsigtig." Saunabrug er således et værktøj, ikke en kur.
